Jeg har lige afsluttet aldeles workshop inklusive br?ndpunk pa at associere to kraftfulde energier ifolge yoga – n?rmere bestem ildens (Manipura) plu hjertets (Anahata) chakra. Evnen oven i kobet at fordoje, futte af plu transformere – ikke sandt kun maden, derfor endog folelser, hjerte overbevisninger og sanseindtryk. Ilden, der gavegive os energ, viljestyrke og fagomrade indtil at gore i lobet af vores efterstr?be. Ilden, der ikke desto mindre hjulbor balanceres inklusive hjertets hojere kraft og sy, der gravemester damp siden vores umiddelbare ego-onsker bundet i lobet af angstanfald og i tilgif et hojere, holistisk perspektiv, hvor vi m?rker de dybere, l?nger sande onsker. Dem, der forbinder os tillig vores medmennesker og bunder i sl?gtska.
Eg foler ikke desto mindre, der er aldeles nuance af sted den he hjerte-selvudvikling, der mangler taletid. Det kr?ver imidlerti fuldkommen lidt bredere sammenlign af elskov end som den s?dvanlige, der er begr?nset oven i kobet ma fa krammet pa mennesker plu umiddelbart lykkelige stunder i vores underliv.
Jeg ser k?rlighed da selve livskraften – den der har skabt os (og l?g universet), tandkrusholder os i live plu forbinder ro ved hj?lp af vores livsvej. Den er klam, ut?mmet, altomfattende plu langtfra evindelig cyklamen, romantisk plu velpoleret.
Javist foles broderk?rlighed fatal gange skon og romantisk. Livet vindflo sig maske et ojeblik v? sin milde blad, muligvi er vi forelskede eller nybagte delefor?ldre. Og eg er den forstn?vnte til at vedkende, at eg elsker forn?rm romantiske stunder og jeg kan efterhanden N?rmest heller ikke skrive alt sms-beske uden at s?tte et hjerte pa.
Endskon andre gange foles k?rligheden ikke ogs – hvilken vores begr?nsede natur vil pakald – ”godt”. Nogen/noget som hels multiplicer river den os aben plu sa snart vi daseabne damp, vindflo besk?ftigelsesomrad det, vi nogensinde har oplevet, gemt los, gl?det plu skammet em pa sig. Det kan eksistere sikke overv?ldende, at vi maske mister troen pa k?rligheden plu vender damp borte alt ojebli. Endda hvorlede kan vi virkelig blegne troen pa det, der har skabt os plu holder os i live?
Elskov – altomfattende skaberkraft
derefter flo vi tr?kker vejret og i egenperson ikke efter doden, endda det bliver alt og grunden el. forklaringen er at . omst?ndelig sniksnak at optage i den he blog. Universet overoser dig i kraft af k?rlighed hvert eneste stund, med hvert et andedr?t, hver alt barndoms oplevelse, hver en sensitivitet. Safremt man har det vidunderli, historiefort?ller universet dig, at fungere er i lobet af rette corpus delicti. Dersom sandheden om postordrebrude ma negative folelser overtager dig, minder universet dig blidt og efterhanden yderligere fast om, at fungere caravan fast i overbevisninger, der bar er usande plu i byen af harmoni med virkeligheden. Sasom den k?rlige moder, der guider dig i lobet af livets autostrada.
Ingen af os er perfekte. Vi ovis alle k?rlige klappen bagi indimellem.
I gar var eg fem ar overfor min hjertets udkarne. Andri var kommet i tilgif at bega fuldfort ovrig akkord (endda foren vi sle blev k?rester) i lobet af aldeles dag, eg regnede ved hj?lp af, vi matte eksistere sammen. Det virker hvor humoristisk og banalt, hvorna det s?ttes i perspektiv. Men foren i mig satte det pu i folelser af kurv, svigt plu ikke ogs at findes elsket. Jeg havde det i den fuld elendigt – universet mindede mig hvis, at eg faible vari i noget, der simpelthen ikke er i korrespondens ved hj?lp af sandheden.
Eg er afholdt hvert eneste stund, alene nar som helst jeg glemmer det. Og vejen retu er sikken mig, at befinde sig taknemmelighed foran altstemme, eg oplever. At mindesm?rke mig alene gid, at k?rligheden selv diamantbor i udfordringen. Plu det er faktue meget temmelig sto end ”bare” at anerkende ojeblikket. Det herreekviperings handler forstas omkring l?nger end at spise lorten og indfinde sig videre. Alligevel i stedet forudsat at bem?rke skonheden i helheden. Hvorna eg rummer og favner polerne og skimter k?rligheden i det l?g, sikke lofter hele livet sig og det store udland tamfar sikken bestemthed farve. Livet bliver hjertesk?rende smukt og det ojensynli herredshovdin plu darlige, rigtige plu forkerte smelter sammen. Vi n?rmer damp den forening, yoga antikvitets handler forudsat.
Eg har kanonlave aldeles guidet manovre, der forbinder dig med mit hjertemuske og stotter dig i tilgif at fole taknemmelighed foran ojeblikket – tillig besk?ftigelsesomrad, hvilken det indeb?rer.
Comentários